10 ting Berlin har lært mig

  1. Gotta catch that train!
    Jeg har altid syntes, at folk, der løber febrilsk for at nå en metro, var nogle halvhjerner. Seriøst, der kommer en mere om fem minutter, slap dog af. Men jeg er blevet en af dem. Jeg har fundet ud af, at det er dødens pølse, når man lige akkurat misser U-Bahn’en og må vente hele tre-fem minutter på det næste tog.
  2. Don’t you dare gå over for rødt!
    I Danmark går vi hvor og når, det passer os. Vi laver i bedste fald ”højre, venstre, højre” og så går vi ellers – også ved fodgængerfelter, hvor der er lysregulering. Vurderer vi, at vi kan nå at komme over, så går vi sgu. Sådan er det ikke i Berlin. Her står vi troligt og venter på at det går fra rød mand til grøn mand. Også selvom der ikke er nogen biler i miles omkreds. Dem, der går over for rødt, er typisk turister eller tilflyttere af en art, som ikke har tænkt sig at tilpasse sig Berlins kutymer, og man kan nærmest høre folks forargelse, når nogen går over for rødt.
  3. Flyt dig!
    Der er visse pladser i togene, der er til ældre. Det ved de ældre godt, så hvis du sidder på den plads, så beder de dig om at flytte dig – også selvom der er tusind andre pladser lige ved siden af. Til gengæld er folk supergode til at flytte sig af sig selv for det meste, og de fleste er også gode til at tilbyde deres pladser til gravide, gangbesværede og folk med børn.
  4. Bluetooth-højtaler på fuld skrald på gaden? Tjo, hvorfor egentlig ikke…
    Sådan virker det til, at rigtig mange tænker. Det var værst i sommer, da overraskende mange enten gik eller cyklede rundt med deres bluetooth-højtalere på maks. volume. Enten gik de rundt med den i hånden, havde den bag på cyklen, eller havde den hængende på rygsækken, og så delte de ellers deres musiksmag med resten af gadebilledet.
  5. Sprechen Sie Englisch?
    Og det blev et stort, fedt nej. Folk snakker ikke engelsk. Heller ikke når du har ladet dem forstå, at du altså ikke kan ytre en sammenhængende sætning på deres modersmål. Det er ikke deres problem, synes de at tænke – og de har jo ret. Det er fedt i nogle situationer, for så bliver man presset ud af sin comfort zone og bliver tvunget til at lære sproget og prøve sig frem, men i andre kan det godt være angstprovokerende og virke en smule arrogant.
  6. Ordnung muss sein
    Arhhh, og dog. Jeg frygtede det helt store, strikse bureaukrati, hvor alle omkring mig altid kom til tiden, aldrig missede en aftale, eller i det hele taget lavede sjuskefejl og den slags. Sådan er det ikke. Har du en tid på Bürgeramt kl. 8? Så kommer du nok ind kl. 8.40. Kommer VVS’eren mellem kl. 9-12? Så er han der nok tidligst kl. 12.15. Skal en faktura betales senest den 25.? Så er det nok gjort omkring den 1. – måneden efter!
  7. Synkroniser alt!
    Nyheder, TV-serier, film – alt bliver synkroniseret! Man skulle jo nødigt blive tvunget ud i noget med at forstå engelsk eller så meget som læse tyske undertekster. Næ nej, vi synkroniserer hele lortet, for der er da ikke noget federe end at se ’Gossip Girl’ på tysk eller høre nyhedsindslag med udenlandske personer på deres eget sprog overdøvet af en tysk fortællerstemmer.
  8. Ved lukkelov skal land bygges
    Har vi overhovedet noget som helst i den danske lukkelov tilbage? Er det ikke blevet mere eller mindre fri konkurrence på det punkt? Sådan er det ikke i Berlin. Her er der lukket om søndagen i langt de fleste tilfælde. Så står du og mangler noget livsnødvendigt, såsom double stuffed Oreos eller smør til dit rugbrød, så må du vente, for om søndagen har supermarkeder lukket.
  9. Alle leder efter lejlighed, kæreste eller job
    Jeg tror, det også er i ’Sex and the City’ det nævnes, at alle i New York enten leder efter lejlighed, kæreste eller job – sådan er det også i Berlin. Personligt leder jeg jo ikke rigtig efter nogen af delene, men rent teoretisk ville det nok være en kæreste, jeg i så fald skulle lede efter, da det er det eneste af de tre ting, jeg ikke har.
  10. Mennesker, mennesker everywhere!
    Der er nogle steder i Berlin, hvor der altid er mennesker. Altid. Det er bl.a. på Alexanderplatz, i Primark, omkring East Side Gallery, på Kurfürstendamm og på Friedrichstrasse. Så. Mange. Mennesker. Jeg bor ret tæt på alle de her steder, men heldigvis er der ikke altid mennesker, lige hvor jeg bor. Jeg bor et sted, hvor hverdagene er travle, menneskefulde og trafikerede, mens weekenderne er nærmest mennesketomme og øde. I hvert fald i sammenligning til hverdagene. For der er jo altid nogen, men slet ikke i samme grad som de andre steder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s