Hvis glasset er halvt tomt, så fyld det op igen

I dag er en hård dag. Jeg PMS’er for sindssygt med alt, hvad der dertil hører. Det være sig hovedpine, humørsvingninger og en så oppustet mave, at jeg ligeså godt kunne lade være med at proppe mig med hormoner fra mine p-piller og blive gravid, fordi min mave ville se lige sådan ud. Oven i hatten har jeg sovet lige præcis nul sammenhængende timer i nat. Emmy fik feber i går aftes og har haft det dårligt hele natten, så jeg har siddet vågen med hende det meste af natten. Hun har det bedre, efter vi var en tur forbi dyrlægen, hvor jeg fik fornøjelsen af at betale 745 kr. for fire minutters konsultation med bekræftelsen af, at hun ganske rigtigt havde feber, og bekræftelsen af, at det umiddelbart ikke var til at se, hvorfor hun har feber. Så 745 kr. for noget, jeg vidste på forhånd – plus selvfølgelig en sprøjte med smertestillende og antibiotika og medicin til de næste fem dage.

Som en ekstra lille pickle on the crap sandwich that is my day fik jeg også en mail med et afslag. Jeg er så vant til det efterhånden, at jeg ikke engang bruger et helt minut på at ærgre mig. Og slet ikke i dag, hvor så meget andet ærgrede mig og fyldte mine tanker.

Men når glasset så er gået fra halvt fyldt til halvt tomt, så er det, at jeg på et tidspunkt finder plads til at fylde det op igen.

Det sker, når jeg husker mig selv på, at der for dælen må være en mening med galskaben. Jeg har mine små go to tanker, som jeg finder frem, når nej-hatten presser på.

Det er tanken om, at jeg fik at vide på jobcentret, at mange ledige i gennemsnit er ledige 13 uger – jeg har “kun” været ledig cirka syv uger, så jeg er kun lige over halvvejs.

Det er tanken om, at universet nok belønner mig på sin egen sære måde. Islændingen og jeg brugte det første halve år på at være fra hinanden det meste af tiden, og ved at jeg er arbejdsløs lige nu, får vi muligheden for at være rigtig meget sammen.

Det er tanken om, at jeg får muligheden for at komme på plads i lejligheden og i min nye landsdel, som jeg ellers ikke havde fået mulighed for på samme måde, hvis jeg skulle være startet nyt job med det samme.

Det er tanken om, at jeg efter to år med dårlig samvittighed over, at Emmy skulle være alene så mange timer hver dag, bliver belønnet (igen, på en sær måde) ved, at hun nu sjældent er alene – og sjældent mere end et par timer ad gangen. Og snart får Islændingen nye arbejdstider, der betyder, at han først skal på arbejde kl. 16 mandag til torsdag, så selv, når jeg får nyt job, så skal hun stadig ikke være meget alene, for han vil være der i løbet af dagen, mens jeg er på arbejde, og så er jeg der hos hende om aftenen.

Alle de her tanker, skal jeg huske mig selv på. For det er sgu ikke sjovt at være arbejdsløs. Det er faktisk decideret usjovt. Så det er med at hælde godt med vand i de halvtomme glas, så de hele tiden forbliver halvt fyldte i stedet.

Nu vil jeg køre ind og hente min søde og dejlige kæreste, der har været inde at se De Hviiii’e spille mod FC Midtjylland. Når vi kommer hjem igen, vil jeg spise vegansk Ben & Jerry’s direkte fra bøtten foran ‘Billions’.

Life is good after all.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s