Et kig i fremtidsspejlet

Jeg har installeret mig i hjørnet på min mors og bonusfars chaiselongsofa i Sønderjylland med min computer på skødet og Emmy ved min side. Vi ankom i eftermiddags og skal blive til tirsdag eftermiddag. Vi er kommet for at passe min bonusfars 90årige moster, som pt. bor hos dem. Hun venter på en plejehjemsplads, og i mellemtiden passer de hende med alt, hvad det indebærer. I morgen tager de dog turen til København, hvor hun hidtil har boet, for at tømme hendes lejlighed, så den kan blive solgt.

Hun er ret interessant, hende mosteren. Hun har haft et langt liv, men har aldrig fået børn. I stedet har hun viet sit liv til det intellektuelle og til dyrene. Hun har læst tonsvis af bøger, adopteret gadehunde og doneret tusindvis af kroner til dyreværnsorganisationer. Hun ved en masse om alt muligt og er helt klar i hovedet. Kroppen er brugt, men hun er mest af alt mærket af et nyligt fald og den efterfølgende indlæggelse. Hun er pescetar – det vil sige, hun spiser fisk, men ikke landdyr – men hun kalder det bare vegetar. Hun stoppede nemlig med at spise (landdyrs)kød, inden det overhovedet rigtig blev kaldt noget i Danmark.

Hun elsker Emmy og har i dagene op til i dag dagligt spurgt mine forældre, hvornår det nu var, at hunden kom. Jeg er ikke så vigtig, det er Emmy, der er hovedpersonen. Det er ironisk nok sådan, man vinder mit hjerte; ved at sætte min hund før mig. Hun viser gerne billeder af de katte, der engang boede i hendes gård, som Kattens Værn kom og hentede, steriliserede og satte ud igen. Hun lyser op, når vi snakker om dyr, mens minen bliver trist, når vi snakker om alt det, som dyr må gå igennem for profittens skyld.

Det er rigtig spændende at være sammen med hende, fordi jeg føler, jeg får et unikt indblik i et fremtidsspejl. Hun er mig om 60 år. Jeg bliver hende, der sidder med mine bøger og søger viden, mens jeg varmer mig ved mindet om alle de dyr, der har krydset min vej og beriget mit liv. Jeg bliver hende, der fortæller historier om en svunden tid og sætter en ære i aldrig at stoppe med at søge viden og blive klogere.

Men der er en forskel. For i mit fremtidsspejl er der også en krumrygget og langskægget herre. Vi sidder i hver vores lænestol med et lille kaffebord imellem os. Vi sidder med hver vores bog, en kat på toppen af ryglænet, en hund på skødet og sikkert også en på gulvet foran os. På bordet står hans kop kaffe og mit glas vand, fordi jeg aldrig lærte at drikke varme drikke. Der står også en lille skål med salte fisk, for dem kan vi så godt lide, og så står der en lille skål med blandede nødder. Engang imellem rækker vi hænderne ned i skålen med salte fisk på samme tid. Vores fingre støder mod hinanden. Vi kigger smågrinende på hinanden, og han lader mig tage først, som den gentleman han stadig er. Da han også har taget en salte fisk, rækker jeg min hånd hen over bordet mod ham, uden at løfte blikket fra min bog. Han tager min hånd, uden at løfte blikket fra sin bog. Og så sidder vi der. Hånd i hånd. Omringet af dyr og kærlighed og varme fra brændeovnen og minder fra et helt liv, som vi har levet side om side.

Det bliver et fantastisk liv.

 

En tanke omkring “Et kig i fremtidsspejlet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s