Vi skal være forældre

… vi ved bare ikke, hvordan eller hvornår.

Sagen er nemlig den, at jeg fik konstateret PCOS i juli sidste år. Sammen med diagnosen fik jeg ordene “I skal nok få børn, I kan bare ikke få dem uden hjælp”, så derfor har vi gået i fertilitetsbehandling siden januar i år. Det har resulteret i tre biokemiske graviditeter – to med hjælp og en på egen hånd – og en graviditet uden for livmoderen. Sidstnævnte kulminerede i en akut indlæggelse og en kikkertoperation for snart to uger siden. Her fjernede man min venstre æggeleder, hvor graviditeten sad.

Vi har prøvet på at blive gravide siden marts 2018, det vil sige snart halvandet år, og det har været en hård tid. Især med diagnosen sidste år, men mere end nogensinde efter operationen for to uger siden. Hvis vi var to ludobrikker, så var vi slået hjem nu.

Da jeg kom ud af sygehuset, dårligt gående og i store smerter – både i krop og i sind – kunne jeg ikke overskue tanken om, at jeg skulle ud i verden og socialisere og interagere med mennesker, som om ingenting var sket. Derfor valgte jeg at åbne op om forløbet på Instagram. Det var enormt sårbart og grænseoverskridende, men det føltes rart at være åben omkring, hvad vi går igennem. Derfor har jeg siden gået og pønset på at åbne endnu mere op. Det havde jeg allerede tænkt over, den gang vi startede hele det her vanvid, men der var jeg ikke modig nok. Det kom for tæt på. For når man først åbner op, så føler folk måske, de har en aktie i alt, hvad der foregår. De føler måske, de kan “tillade sig” at spørge mere ind, end jeg på mine dårlige dage kan overskue.

Men så luftede jeg mine tanker for min kloge, kloge mand. Jeg sagde, jeg overvejede at åbne mere op omkring vores forløb. “Det tror jeg da kun, der er nogen, der ville kunne lære noget af” sagde han, og så spurgte han, om jeg ville gøre det på min blog eller om jeg bare ville gøre det på Instagram. Jeg havde egentlig ikke tænkt tanken, at jeg skulle have gang i bloggen igen, men da han nævnte det, tænkte jeg, det var en god idé. Så kan jeg måske bedre nuancere mine tanker og oplevelser, når jeg har lidt mere plads at boltre mig på.

 

Jeg har derfor besluttet, at jeg vil lukke alle ind, der har lyst til at følge med. Jeg vil tage det sure med det søde, og så håber jeg bare, at der er nogen på den anden side, der kan få lige så meget ud af at læse med, som jeg får ud af at skrive.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s