Første forsøg del 2

Jeg vækker Islændingen, der ligger og sover, og han er helt groggy, da jeg fortæller ham, at jeg har taget en test, som er svagt positiv. Svagt positiv, men uden tvivl positiv.

Næste morgen står jeg klar på apoteket kl. 8.00, da de vågner, så jeg kan købe flere tests. Den er stadig positiv. Hele dagen skriver jeg med Islændingen, som er på arbejde, og ingen af os kan tænke på andet, end hvor fantastisk det hele er. Hvor heldige vi er. Tænk, at der bare skulle ét forsøg til.

Mellem første besøg på sygehuset og den positive test har jeg nemlig også fået job, så jeg ikke længere er arbejdsløs. Jeg er ikke begyndt på jobbet endnu, men kontrakten er underskrevet. Så jeg tænker, at 2019 virkelig må være vores år. At 2019 er året, hvor alt falder i hak, efter et lidt udfordrende 2018. Jeg har fået job og nu er jeg blevet gravid i første forsøg med fertilitetsbehandling. Hvor heldige har man lov til at være?

Men så nemt gik det selvfølgelig ikke.

For selvom det blev til flere positive tests, så fik jeg min menstruation igen den 3. februar. De to fertilitetslæger, som jeg er tilknyttet på afdelingen for Kvindesygdomme, er ikke enige om, hvad vi kan konkludere fra første forsøg. Den ene mener, at det muligvis bare var Ovitrelle-sprøjten, der gav symptomer og en positiv test, mens den anden læge mener, at jeg ikke ville haft så stærke symptomer og så mange positive tests, hvis det bare var sprøjten. For mig gør det ikke den store forskel, for pointen for os var, at vi var sikre på, jeg var gravid. Testen sagde det og kroppen sagde det. Så da jeg fik min menstruation igen, var det med splittede følelser. På den ene side var jeg jo glad for, at jeg fik min menstruation spontant, så jeg slap for blødningsfremkaldende medicin, og så vi bare kunne fortsætte med et nyt forsøg, men på den anden side var vi helt vildt skuffede og kede af det.

Vi var ikke færdige i behandling, vi var kun lige begyndt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s