Tredje forsøg del 3

Ud over vores tredje forsøg, var der også gang i andre ting, hjemme hos os. Jeg havde nemlig besluttet mig for at sige mit job op, fundet et nyt, og var nu i gang med de sidste uger hos mit gamle arbejde, inden jeg gik på to ugers ferie, for så at starte på det nye efter ferien.

Det hele kørte på lavt blus, hvilket passede mig rigtig godt, da jeg havde en hel del bivirkninger som altid. En af de meget tydelige bivirkninger ved behandlingen er min mave, som bliver meget udspilet. Faktisk ligner jeg nemt en, der er i 12.-13. uge, når jeg har taget alle de hormoner, jeg skal i sådan et forløb. Det gør det for det første svært at passe mit tøj, men endnu værre gør det ikke så nemt at skjule for folk, som ikke nødvendigvis skal vide noget.

De sidste par uger på mit gamle job arbejdede jeg mest hjemmefra, og det gjorde det heldigvis nemmere at skjule både de synlige og usynlige bivirkninger. Jeg gik på ferie, og så kunne jeg komme helt ned i gear og bare lade kroppen og sindet få noget ro til at gøre, hvad de skulle gøre. Islændingen skulle arbejde den første uge af min ferie, men den anden uge af min ferie skulle vi i sommerhus med min mor og bonusfar på Rømø. Den lørdag, vi skulle i sommerhus, var også den dag, jeg havde testdag. Vi havde aftalt, at jeg ikke måtte teste før tid, fordi det altid har gjort det så følelsesmæssigt svært at være i, når jeg får de der usikre skyggestreger, som ikke giver et definitivt svar.

Noget sagde mig dog, at jeg skulle teste, så snart Ovitrelle-sprøjten var ude af min krop. Det er den 14 dage efter injektion, så på den 14. dag om morgenen tog jeg en test. Og den var positiv. Svagt positiv, men klart positiv. Det var en onsdag. Om torsdagen tog jeg en ny test, og den var mere positiv, men stadig ikke helt så tydelig, som den skal være. Jeg besluttede mig for at ringe til egen læge og bede om en blodprøve for at få ro i hovedet, og det var de heldigvis helt med på. Jeg fik en tid 40 minutter efter, jeg havde ringet. Samme eftermiddag kunne jeg på sundhed.dk se svaret. Mit hCG lå på 35. Det var ikke meget forhøjet, men klart forhøjet. Morgenen efter snakkede jeg med lægen, som gav mig en ny tid den efterfølgende tirsdag, for at vi kunne tjekke, om hCG-niveauet var faldende eller stigende. Det skulle altså gerne være en del mere end 35 om tirsdagen, for at det var et godt tegn.

Det var nogle meget lange dage indtil tirsdag, men jeg testede fortsat hver morgen, og testene kunne efterhånden ikke blive mere positive. Så vi var glade. Bange, men glade. Hver gang jeg gik på toilettet, tjekkede jeg for blod, hver gang jeg mærkede noget i maven, løb jeg på toilettet. Men symptomerne var der, og de var lige så klare som mine tests. Kvalme, træthed, ømme bryster, ømhed i lænden, madlede – hele molevitten. Jeg gik og aede den oppustede mave hele tiden, og hver aften talte jeg med det lille frø. Jeg sagde tak for endnu en dag med den i min mave og bad den om at blive endnu en dag.

Om tirsdagen kørte jeg fra vores sommerhus på Rømø til min læge i Aabenraa for at få taget en blodprøve mere. Jeg tjekkede sundhed.dk hver halve time resten af dagen, indtil resultatet endelig kom. Mit hCG var steget til 420. Det var altså mere end tidoblet på fire dages tid. Dét var en god nyhed! Islændingen var taget på to dages fodboldtur i München med min bonusfar og sin egen far, men hans glæde var ikke til at tage fejl af.

20190830_213756-1

Han havde hele tiden været lidt mere forsigtig med at glæde sig, end jeg havde, fordi han selvfølgelig også har følt sig “brændt” de andre gange. Jeg havde mere holdningen, at den glæde man har ikke kommer skidt igen, og jeg nægtede at gå i ni måneder og være bange, og så til sidst stå med en baby og ærgre mig over, at jeg ikke havde nydt min graviditet, fordi jeg havde været så bange hele tiden. Selvfølgelig var det ikke lutter ro og glæde, men jeg klarede faktisk at tænke positive og optimistiske tanker, selvom der hele tiden sad en nagende fornemmelse og fortalte mig, at jeg ikke skulle have en april-baby i 2020.

Sent onsdag aften fik jeg et jag i maven, som føltes helt forkert. Torsdag morgen kom Islændingen hjem fra sin fodboldtur, og få timer senere bryder jeg sammen på gulvet i vores sommerhus med min mand og min mor omkring mig. Der var blod, og der var meget af det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s