Den skiftende hat

Der er mange, der tror, at når man er i vores situation, så går man rundt og er konstant trist og er ulykkelig. Derfor formoder/forventer nogle personer også, at vi er helt triste og slukørede, når de ser os. Sådan er det slet ikke. For selvom vores fertilitetsudfordringer fylder meget, så er det som om, det har fået sit helt eget hjørne i bevidstheden, så det ikke fylder det hele. På den måde er det hele tiden til stede, men det får ikke lov til at skygge for alle de gode ting, vi har i vores liv.

Sådan er det i hvert fald for det meste.

For nogle dage kan det godt bevæge sig ud af sit hjørne og begynde at fylde en hel masse. Så bliver ja-hatten pludselig til en nej-hat, og alt synes umuligt. Det kan fylde hele dage og endda uger, men det kan også bare være et spørgsmål om timer eller blot minutter. Det kan være en sang, der rammer et ømt sted og udløser et tilfælde af sorg over vores situation. Det kan være en person, der taler ud fra sin egen situation, og som derved helt tilfældigt og uden overlæg rammer et ømt punkt hos mig/os. Det kan være noget på de sociale medier; alt lige fra tilfældige retargeting reklamer, der handler om graviditet eller børn, til en influencer, der offentliggør sin graviditet, eller noget helt tredje. I en verden, hvor det stadig er den gængse opfattelse, at graviditet er noget, de fleste opnår uden problemer, kan det være svært at være for fintfølende, når det ikke er tilfældet for en selv.

For det meste er ja-hatten dog på. Der går sjældent en uge, hvor jeg ikke minimum én gang påtaler til Islændingen, hvor godt vi egentlig har det, hvor glad jeg er for ditten eller hvor taknemmelig jeg er for datten. Måske er det i virkeligheden endnu nemmere at få øje på alt det, vi er glade for, fordi vi har den her ene ting, der gør ondt. Vi har den her ene håndgribelige ting, som tager al vores selvmedlidenheds- og brokfokus, så der ikke er mere til overs til små ligegyldigheder. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan ærgre os over vejret, over politikere, over at Tottenham taber til New Castle eller andre ting i hverdagen, men vi lader det nok ikke fylde så meget, det der ligegyldige brok, fordi at pladsen med ting, vi ærgrer os over eller er kede af, den er mere end optaget af én ting.

Mange søde og betænksomme personer skriver ofte til mig, hvordan jeg har det. De fleste dage kan jeg svare, at jeg har det godt, men hvis de så spørger igen dagen efter, så kan det være skiftet. Og sådan tror jeg bare, det er, når man befinder sig i det her følelseslimbo af usikkerhed om fremtiden og manglende herredømme over egen skæbne, krop og biologi. Det ligger altid og lurer, og det optager altid en vis del af bevidstheden, derfor er det også kun mennesker, der aldrig har været i samme eller lignende situation, der kan finde på at sige ting som: “Du skal bare lade være med at tænke så meget på det”, for de af os, der har været her, ved, at det er helt umuligt.

 

En tanke omkring “Den skiftende hat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s