Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

Min mor har sagt det noget nær en million gange gennem min opvækst. Selvfølgelig på syngende sønderjysk, så det bliver til ægte visdomsord. Den gang har jeg nok bare rullet øjne af det; især fordi ordene altid faldt i en situation, hvor man havde lyst til at høre alt andet end en sønderjysk peptalk. Ikke desto mindre har jeg fundet ud af med alderen, at det er så sandt, som det er sagt. 

Noget, der også er sandt, er, at du bedst finder det positive i en situation, hvis du leder efter det, lige så vel som du bedst finder det negative i en situation, hvis du leder efter den. Og dog. For ofte er det negative i en situation nemmere at få øje på. Jeg tror, det er en menneskelig mekanik, som det kræver øvelse at komme af med. 

I nogle situationer er det dog måske vigtigere end noget andet, at man kan fremtvinge et positivt perspektiv. Sådan har jeg i hvert fald haft det flere gange det seneste års tid, og i særdeleshed de seneste tre uger. Jeg har derfor øvet mig i at finde positive ting ved situationen, hver gang de triste tanker og modløsheden har taget fat. Det er ikke altid det virker, og man skal ikke tro, der er tale om et matematisk anliggende, hvor situationen pludselig bliver positiv, bare fordi man har fundet en par positive ting ved den. Overordnet er det en trist, frustrerende, uoverskuelig og håbløs situation, vi står i, synes jeg, og det ændrer sig ikke, bare fordi jeg kan finde en håndfuld positive ting ved den. 

MEN! 

Det er da lykkedes mig at look on the bright side. F.eks. kan jeg nå at få malet væggen i babyværelset. Det nåede jeg ikke, inden jeg blev gravid, og jeg var ikke helt tryg ved at overlade projektet til Islændingen. Han hader at male, så der var jeg bange for, at taktikken ville blive, at det skulle gå stærkt og ikke nødvendigvis, at det skulle blive pænt. Det passer mig også fint, at jeg ikke er gravid, når vi skal til New York om under tre uger. Vi havde bestilt afbestillingsforsikring, så vi kunne afbestille, hvis jeg var blevet gravid og havde mange gener, så vi havde helgarderet os, og måske ville jeg også sagtens kunne tage afsted og få en fin tur ud af det. Men New York er en once in a lifetime-oplevelse for mig, og noget jeg har drømt om hele mit liv, så at kunne tage afsted og have min krop for mig selv, så jeg ikke er nedlagt af kvalme, ikke skal tage hensyn til overvældende træthed og ikke skal være bange for at gå for meget, sove for lidt og generelt være langt væk fra mine sædvanlige læger, det passer mig faktisk rigtig fint.  

Disse dage nyder jeg også ekstra meget at have min krop for mig selv for første gang i rigtig lang tid. Ingen kvalme, ingen oppustet mave, ingen træthed, ingen ømhed i lænden, intet tankemylder og nervøsitet for at gøre noget forkert; spise forkert, lave for meget, bevæge sig for lidt – der er nok ting, man kan slå sig selv i hovedet med og over. Jeg nyder også, at jeg ikke skal tage hormoner, sprøjtes i maven, scannes og have taget blodprøver i ét væk og igen. Mine arme ligner faktisk snart sig selv uden stikmærker og uden at være helt gule og blå som en eller anden intravenøs junkie. 

Jeg har klaret at lægge tankerne og spekulationerne fra mig, så godt som man nu kan, fordi jeg ved, at der ikke er meget, jeg kan gøre eller vide, før vi har været til kontrol i næste uge. Fordi jeg har et bestemt tidspunkt at holde mig op på, er det nemmere at slappe af i min nuværende situation og måske endda ligefrem nyde den og lade op til det næste seje træk, som jeg tror kommer til at være endnu hårdere end det foregående. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s