Torsdag var en dårlig dag

Jeg har vist nævnt det før. Det der med, at jeg faktisk har haft det rigtig godt de seneste uger, både fysisk og psykisk. At jeg har nydt at have min krop for mig selv, og at jeg har været relativt god til at lægge tankemylderet på hylden og vente på, det blev tid til kontrol. Alligevel kunne jeg godt mærke i torsdags, at fredag var længe ventet. At nerverne, spændingen og nervøsiteten for lægens besked satte gang i følelsesregistret. Det startede ellers som en helt almindelig god morgen, hvor jeg følte mig udhvilet og klar til dagen. 

Det, der nok fik dagen til at tage en drejning, var, da jeg talte i telefon med min mor i bilen på vej til arbejde. Hun havde (endnu) en god idé til noget, vi kunne prøve, der skulle hjælpe os på vej i alt det her. Hun havde hørt om noget naturmedicin, der skulle hjælpe på insulinfølsomheden, og denne naturmedicin kunne derfor potentielt hjælpe på min PCOS. Jeg lyttede, tog det ind, og besluttede mig så for at lade være med blankt at afvise det, selvom jeg umiddelbart tænkte, at det ikke var noget for mig, da vi jo allerede har fundet ud af, at jeg godt kan blive gravid trods PCOS. Det er den manglede æggeleder, der er den nye ubekendte faktor i fertilitetsligningen. 

Jeg kunne godt mærke, det nagede lidt med det gode råd og snakken om fertilitet fra morgenstunden, men det var rystet af mig, inden jeg nåede min pind på kontoret. Jeg havde glemt alt om det, inden klokken havde slået ni, og dagen var endnu engang på rette spor. 

Det var den, lige indtil jeg skrev lidt frem og tilbage med et familiemedlem, der i fjerde eller femte besked kom med en af de der succeshistorier, der er som taget ud af en Hallmark-film. Et par, der havde prøvet i noget tid på at få barn nummer to, og som havde prøvet forskellige slags behandlinger, hvor hun også var blevet gravid nogle gange men så havde mistet igen. De var så begyndt at sælge ud af sine babyting og havde egentlig opgivet håbet, da de besluttede sig for at prøve en sidste gang, og nu skulle hun eftersigende være gravid og bære et sundt og raskt barn. Moralen ved historien var selvfølgelig, som den altid er i de historier: giv lidt op men uden at give helt op-agtig. For det var vel egentlig det, de havde gjort? De havde egentlig givet op og var begyndt at sælge ud af sine babyting, men så havde de alligevel ikke helt givet op, og vupti, så var hun gravid. 

Historien kom fra gode intentioner, omsorg og ønsket om at opmuntre (selvom jeg ikke var nede), det ved jeg, men det havde stikmodsatte effekt. Jeg sad på arbejde og kæmpede for at holde tårerne tilbage, mens jeg sendte frustrerede beskeder afsted til Islændingen. For åh, hvor jeg hader succeshistorierne. Ikke fordi det er historier om folk, det lykkes for, men fordi det bare ikke har noget med mig, os eller vores situation at gøre, og jeg aner helt ærligt ikke, hvilken reaktion, der forventes af mig. Skal jeg ånde lettet op og sige “ah, hvor godt at høre, hvis det lykkedes for dem, så er jeg helt rolig”, eller skal jeg sige “hurra, nu er alle mine bekymringer væk, og nu vil jeg aldrig mere have en dag, hvor jeg mister håbet”? 

Jeg har efterhånden fundet ud af, og affundet mig med, at man ikke kan være håbefuld og optimistisk hele tiden. Nogle dage er jeg ked af det, andre dage er jeg vred, nogle dage giver jeg op, men langt, langt de fleste dage er jeg glad, optimistisk og håbefuld. Det er jeg ikke pga. succeshistorierne, det jeg på trods af succeshistorierne. For desværre har de den modsatte effekt. 

Tårerne pressede sig på, men jeg holdt dem tilbage, og jeg klarede resten af dagen i nogenlunde humør. Det var først, da jeg kom hjem til et tomt hus, hvor jeg fik ro, fred og trygge rammer til at føle mine følelser, at jeg kunne mærke, jeg havde en dårlig dag. Jeg kunne mærke, at besøget på sygehuset dagen efter fyldte en del mere end først antaget. Så jeg gik rundt og havde lidt ondt i hjertet, indtil Islændingen kom hjem. Vi lå i sengen i en halv times tid, hvor vi bare snakkede. Om min dag, om mit humør, om succeshistorier, om besøget på sygehuset dagen efter og en masse andet. Dét var tiltrængt, og lige der var min dag reddet. 

Gode råd. 

Succeshistorier. 

“Du skal bare lade være med at tænke på det”. 

Fuld plade på alt det, der bare ikke hjælper, men som kommer fra de bedste og reneste intentioner. 

Nå ja, så hjalp det nok ikke på det, at der har været fire graviditetsannonceringer i mit Instagram-feed den seneste uge…

En tanke omkring “Torsdag var en dårlig dag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s