Angst

Den kommer ikke snigende, den kommer som et brag. Som en følelse, der fylder hele kroppen og sindet. En følelse, der overtager enhver tanke, jeg tænker, og en hver følelse, jeg føler.

Angst.

Fagpersoner siger til mig, at jeg er nødt til at finde en måde at finde ro på. Siger de mon også til depressionsramte, at de er nødt til at finde en måde at blive glade på?

Angsten kommer, når jeg ikke længere kan holde den på afstand. Der er en konstant kamp i mit sind: Den rationelle side kæmper mod den frygtsomme side. Jeg lister facts om og om igen for at overbevise mig selv om, at der ikke er noget at være bange for. Jeg kan holde det på afstand i noget tid, men så sparker angsten døren ind og fylder hele rummet.

Hvad er det, jeg er så bange for?

Jeg er bange for, at det lille liv, vi har skabt, som skal blomstre og vokse, ikke gør det. Jeg er bange for, at jeg lever i en tro på, at alt er fint, fordi jeg ikke har ondt og ikke bløder, men når jeg så endelig får mulighed for at få det bekræftet, så er det modsatte tilfældet. Helt konkret hedder det en “missed abortion”.

En missed abortion er, når man ikke opdager, at barnet er dødt. Du kan være til scanning den ene dag, og når du så er til scanning igen en-to-tre-fire uger senere, så er barnet dødt, uden du har mærket noget til det. Du har således gået rundt i god tro, aet maven, dekoreret børneværelset, indkøbt udstyr og legetøj, for så at blive mødt af en larmende stilhed. Ingen hjertelyd. Ingen aktivitet.

Dét er min værste frygt.

Det er dét, jeg er bange for.

Problemet er, at jeg ikke er langt nok henne, til at min mave er begyndt at vokse. Problemet er, at jeg ikke er langt nok henne, til Problemet er, at jeg er så skånet for symptomer. Jeg har intet konkret at læne mig op ad. Den smule kvalme, den smule madlede og den smule ubehag, jeg til tider kan mærke, den minder mest af alt om, da jeg var i behandling. Så jeg bruger enormt mange mentale ressourcer på at fortælle mig selv, at jeg altså ér gravid, at barnet har det godt, at alt er, som det skal være.

Indtil jeg ikke længere tror på mine egne ord.

For så overtager frygten. En frygt, som jeg ikke mener er irrationel. Det sker nemlig, og det er ikke sjældent, det sker, at noget, der var levende, pludselig ikke er det mere.

Hvorfor skulle det ske for mig?

Hvorfor skulle det ikke ske for mig?

Hvad er der så særligt ved mig, der skulle gøre, at jeg ikke behøver bekymre mig om at blive ramt af noget, der rammer så mange andre.

Intet.

Så mens de irriteret spørger mig, hvad jeg forventer, de gør, mens de ruller øjne af mig og ryster på hovedet, så får angsten selskab af en anden velkendt følelse. Skam.

Skam over, at jeg ikke bare kan tage mig sammen. Skam over, at der findes personer, der har gået igennem en meget mere invasiv og længerevarende behandling, end vi har. Skam over, at jeg er en byrde for mine omgivelser; min arbejdsgiver, min læge, min familie, min mand. Skam over, at jeg ikke bare kan være glad og taknemmelig for hver dag, jeg får som gravid.

Lad det ikke være usagt: Hvis jeg kunne lade være, så lod jeg være. Hvis jeg kunne være glad, så var jeg glad. Hvis jeg kunne tro på det, så troede jeg på det.

2 tanker omkring “Angst

  1. Betina skriver:

    Jeg bliver nødt til at sige tak.. Tak for at jeg fandt dette indlæg og tak fordi du har skrevet det.
    Alle dine ord. Hvert et ord ramte mig. Det er PRÆCIS sådan jeg har det.
    Jeg skal til en tidlig scanning idag. er 6+2. Jeg er SÅ angst for at det er en missed abortion. Jeg har nemlig ikke særlig mange symptomer, bortset fra positive teste.
    Jeg har en følelse af at universet ikke vil give mig den her. Ikke vil gøre mig lykkelig. Men jeg har brug for at være mere end bare okay glad. Jeg har brug for at føle mig lykkelig. Lykkeligt helt ind til benet. Jeg synes at det er min tur.

    Like

    1. Hej Betina.
      Det er ikke altid nemt at dele tanker som dem, jeg beskriver i indlægget her, men din kommentar gjorde lige det hele værd. Hvor er jeg glad for, du føler dig genkendt, for det beviser jo heldigvis, at hverken du eller jeg er alene med de tanker og følelser.
      Jeg håber så inderligt for dig, at du får en god scanning, som viser dig det, du ønsker. Mine fingre er krydsede for dig ❤️

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s