Vores jul og nytår – og en kønsscanning

Lige nu har vi mange af de der “det her bliver vores sidste *et eller andet*, inden vi bliver forældre”-øjeblikke. Bl.a. er det jo vores sidste jul og nytår, hvor vi kun skal tage hensyn til vores dyrebørn; hvis alt går godt, har vi også et lille menneskebarn at forholde os til næste år ved denne tid. Det har dog ingen indflydelse, whatsoever, på, hvad vores planer er. 

Vores juleaften holder vi hjemme hos os selv. Min mor, bonusfar og bonussøster kommer, og det samme gør Islændingens mor, bonusfar, far og lillesøster. Så vi bliver ni personer rundt om julebordet, og det er et helt passende antal i min optik. Ikke for mange, ikke for få. Menuen kommer til at stå på det sædvanlige for mit vedkommende. Jeg har i alle mine år som veganer spist linsesteg/farsbrød, lavet efter opskrift fra Englerod, og så er alt tilbehøret ellers det samme, som alle de andre får – naturligvis i en vegansk udgave. Og hvad indebærer det så? Det indebærer egentlig bare, at hvidkålen laves med plantefløde i stedet for mælkefløde, sovsen laves med plantemælk og uden animalsk fedt, og risalamanden laves med plantemælk og plantefløde i stedet for komælk og kofløde. Det er ikke raketvidenskab, det er bare at bytte over 1:1. Derudover er der rødkål og selvfølgelig chips. Min bonusfar laver også brunede kartofler, som han laver med vegansk smør i stedet for kosmør, så Islændingen også kan spise dem, for jeg behøver dem bestemt ikke. 

Sidste år til jul var vi hos min veninde/svigerinde, hvor størstedelen af os ikke spiste kød, men i år er vi i undertal. Det er faktisk kun mig, Islændingen og Islændingens far, der ikke spiser kød, så derfor medbringer de kødspisende noget kød, som dog tilberedes hjemmefra, da vi ikke ønsker at få kød tilberedt kød i vores ovn eller i vores hjem generelt. Det er grænseoverskridende for os, at huset skal dunste af kød, og at vi skal have kød på vores bord på den måde, men vi har ikke fået meldt klart nok ud, at vi inviterede til vegansk jul, så vi må acceptere, at det i år bliver sådan. Fra næste år har vi dog besluttet, at inviterer vi til jul, så er det vegansk jul. Vi er åbne for at ændre menuen, så længe det er vegansk, men vi har ikke lyst til at blive ved med at sidde og synes, noget går over vores grænse i vores eget hjem. Det tænker jeg egentlig er fair nok. Hvis de inviterede til jul, og deres gæst så meddelte, at de ville medbringe helstegt hund og farseret kat, så ville de nok også føle, de fik overskredet en grænse. Det er præcis sådan, vi har det. For os er der ingen moralsk forskel på, om man spiser hund, kat, kalkun, gris eller and juleaften. At dyr skal dø, for at vi kan sidde som familie og hygge os rundt om et bord, det er i min optik uværdigt og stik imod, hvad jeg forbinder med jul. 

Nå, nok om dét. Trods de modsatrettede etiske overbevisninger, der vil være til stede juleaften, så er jeg sikker på, det nok skal blive hyggeligt. 

Nytårsaften bliver en gentagelse af sidste års succes – mere eller mindre i hvert fald. Vi får besøg af to venner og den enes kæreste, og så spiser vi mad, spiller spil, snakker og hygger. Der kommer til at være alkohol, men det kommer ikke til at være en abefest. Fyrværkeri er jeg ret sikker på, der ikke bliver noget af. Jeg er meget imod fyrværkeri; både at betale så mange penge for noget, der bogstaveligt talt forsvinder i den blå luft, men især det miljømæssige svineri og de konsekvenser for dyr og mennesker, det kan have. Så vi køber ikke noget, og jeg regner heller ikke med, at vores gæster medbringer noget. 

Menuen til nytårsaften er måske på plads, men jeg er ikke helt sikker endnu. Jeg tror måske, det bliver flødekartofler, butterdejspakker med svampe og spinat eller kål, og så en eller anden salat til. Meget 90’er, meget enkelt og meget lækkert. Hvornår er flødekartofler ikke lækre? Jeg kunne nøjes bare med dét! 

Sidste år tillod jeg mig selv at drikke alkohol for første gang i omkring fem måneder, fordi vi den 3. januar skulle i gang med fertilitetsbehandling, så jeg tænkte, at det skulle det være, skulle det være nu. Jeg endte dog kun med at drikke tre-fire Bacardi Breezers med ananassmag i løbet af hele aftenen, så det var ikke den store brandert, der kom ud af det. I år holder jeg den selvfølgelig helt alkoholfri. Faktisk er jeg spændt på, om jeg overhovedet kan holde mig vågen til midnat, for trætheden er vendt stærkt tilbage efter at have været væk i noget tid. Det kan måske forklares med travlhed på jobbet, men jeg er sikker på, det også har noget at skulle have sagt, hvor stor en udvikling, der sker i min mave med mit lille menneske for tiden. 

Jul og nytår bliver hyggeligt og dejligt, men jeg tør godt tale for både Islændingen og jeg, når jeg siger, at vi nok mest af alt glæder os til den kønsscanning, der finder sted mellem jul og nytår. Vi er så spændte. Ikke fordi kønnet gør nogen forskel for os, men mere fordi, vi begynder at kunne danne os et billede af, hvad det er for en lille person, vi har skabt sammen. Jeg synes. det er både spændende og rørende og kæmpe stort. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s