Nytårsforsæt 2020

Jeg ved, at der er delte meninger om nytårsforsæt, men jeg har faktisk altid haft et par stykker. Jeg kan meget godt lide idéen om, at man omfavner den blanke side i livets bog, som et nyt år kan føles som. Det er jo nok noget psykologisk, for egentlig gør det jo ikke en fløjtende fis til forskel, om du begynder at spise sundt den 30. december eller den 2. januar året efter. Den der følelse af, at nu har du et helt “rent” år, som du skal fylde med de ting, du vil, giver motivationen til endelig at få gjort noget ved de ting, du har gået og tænkt over de seneste måneder eller bare uger. 

For mig er der nogle helt konkrete og håndgribelige nytårsforsæt, og så er der nogle lidt mere abstrakte. Af de konkrete og håndgribelige kan nævnes, at jeg vil skære gevaldigt ned på sukker. Jeg er egentlig ikke den store sukkergris, der decideret har trang til sukker. Eller, sådan var jeg ikke før. De seneste uger har jeg dog haft rigtig meget lyst til søde ting. Appelsinjuice som den helt store “synder”, men også julesmåkager, chokolade, is, kage, varm kakao og bland selv-slik. Det er nok meget naturligt, at der ryger lidt ekstra sukker ned i december, men når man gror et lille menneske, så er det bare ikke skide optimalt. Det ved jeg jo godt, men jeg har måske bare givet mig selv “craving-undskyldningen” og følt, at det var lidt mere okay. Så var jeg ved lægen, som decideret sukker-shamede mig i sådan en grad, at jeg ikke kunne andet end gå derfra som en irettesat skoledreng. Det værste af det hele er, at hun har ret. Så derfor hanker jeg op i mig selv og bliver lidt mere påpasselig med mit sukkerindtag. Jeg havde sat mig for, at jeg måtte spise de sidste sukkerholdige ting i går uden dårlig samvittighed, og så bare tage en kold tyrker i dag. Men det, der sker, når man giver sig selv frie rammer og løse tøjler, er, at man helt automatisk tager de gode valg. Sådan er det i hvert fald typisk for mig. For af alt det sukker, jeg “måtte” indtage i går, blev det ikke til mere end halvandet lille glas kakao til morgenmaden i går. Der kan man bare se. Selvfølgelig må jeg stadig gerne spise sukker engang imellem, men der skal skæres ned. Både for min egen og for babys skyld. 

I tråd med ovenstående er et andet konkret og håndgribeligt nytårsforsæt, at jeg skal skære ned for mit saltforbrug. Jeg har ikke en sød tand, men jeg har en salt tand. Jeg elsker saltede popcorn, saltede chips og saltede lakridser, og jeg har alt for meget salt i og på min mad. Det skal der skæres ned på af præcis samme årsager som med sukker. Salt er ikke skidt i moderate mængder, men det bliver det i de mængder, jeg har indtaget det i, og jeg har ikke brug for yderligere shaming af nogen art. 

Tredje og sidste konkrete og håndgribelige nytårsforsæt er, at jeg vil ud at gå med Emmy hver dag. Det sidste lange stykke tid, er det Islændingen, der har været god til at komme afsted med hende flere gange om dagen, mens jeg de fleste gange har hoppet over. Det har været pga. kvalme, træthed og på det seneste smerter i ryggen. Problemet er, at når jeg sidder ned på mit arbejde hele dagen, og så kommer hjem og sætter mig på sofaen, indtil jeg så lægger mig i min seng om aftenen, fordi det gør for ondt at lave alt muligt andet, så gør det bare smerterne værre. Det er især blevet bekræftet her i jule- og mellemdagene, hvor der er blevet gået mere, og jeg har været mere i gang, hvilket tydeligt har kunnet mærkes. Jeg har haft færre smerter og højere livskvalitet. Ja, jeg er overvældende træt om aftenen, men det er vel også fair nok, når man brygger et barn, arbejder fuldtid og har halvanden times kørsel hver dag, når man også skal klare de daglige gøremål. Træthed er jo ikke en sygdom, det gør bare enhver aktivitet svær at komme igennem, fordi det kan være svært at få sparket sig selv i gang. Men nu skal det være! Jeg ved, jeg får det bedre i både krop og sind, når jeg har været ude at gå med min førstefødte (hehe…), så jeg skal bare blive bedre til at hive mig afsted. 

Der var jo også det der lidt mere abstrakte nytårsforsæt, som i virkeligheden nok dækker over flere ting. Man kan vælge at kalde det selvudvikling, men i virkeligheden er det dog alligevel lidt mere konkret end dét. Jeg vil gerne blive bedre til at hvile i mig selv og mine beslutninger, for når jeg gør det, så tager jeg det heller ikke så nært, når andre stiller spørgsmålstegn ved eller kritiserer mine valg. Jeg tænker, det kan være godt at arbejde med, inden jeg bliver mor, fordi jeg nok ikke kan undgå at blive usikker og ramt, når det kommer til at handle om beslutninger, der har med mit barn at gøre. Det vil jeg højst sandsynligt aldrig slippe for, men måske jeg kan komme præ-barnsusikkerheden til livs i det mindste, så jeg starter med en højere tærskel end ellers. Derudover vil jeg generelt gerne blive bedre til at registrere og forstå, hvorfor jeg bliver ramt, når jeg gør det. Jeg ved allerede, at jeg ofte bliver nemmere ramt og skuffet/fornærmet/ked af det, hvis jeg ikke har ret meget overskud, hvis jeg er træt eller hvis jeg er mentalt “brugt”. Så jeg skal arbejde med at lukke ned for at blive påvirket udefra, når jeg er i underskud indefra, men så er der også alle de andre tidspunkter, hvor jeg opfatter en kommentar mere negativ, end den måske er, eller jeg fejlfortolker noget som dårlige intentioner, når det i virkeligheden måske bare er en klodset formulering. 

Så der er masser at tage fat i her i 2020, og det er klart de førstnævnte punkter, der er de nemmeste at gribe an, men jeg er ikke bange for en udfordring. Slet ikke, hvis det betyder, jeg lærer noget om mig selv, og at jeg bliver et mere harmonisk menneske. 

 

7, 9, 13… 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s