SAHL – Stay At Home Life

Islændingen havde to ugers barsel umiddelbart efter fødslen sidste sommer, så var han tilbage på arbejdet i en måneds tid, inden han så kom hjem og holdt ferie med os i næsten fire uger. Da han var tilbage på kontoret, gik der ikke lang tid, før landet lukkede ned pga. anden bølge af Corona. Han blev sendt hjem på hjemmekontoret, og her har han været lige siden. Indtil i foregårs. For nu er det slut. Islændingen er tilbage på kontoret fra tidlig morgen til sen eftermiddag fem dage om ugen, og M.J., dyrene og jeg holder skansen herhjemme imens.

Jeg har vidst, at han skulle tilbage på et tidspunkt, jeg vidste bare ikke hvornår. Det gjorde han heller ikke selv. Det er selvfølgelig et symptom på noget godt; at landet er ved at åbne op igen og Coronapandemien så småt begynder at komme under kontrol. Ikke desto mindre synes jeg, det er trist. Det har været et kæmpe privilegium, at han og M.J. har fået så meget tid sammen, og det er tydeligt, at det har haft kæmpe betydning for deres tilknytning. Jeg er ikke sikker på, jeg så hurtigt havde fået så relativt meget frihed tilbage, hvis det ikke var fordi, Islændingen havde gået hjemme og fulgt med i rutinerne, lært hendes signaler at kende osv.

Timingen med hans tilbagevenden til kontoret er egentlig fin, for på mandag slutter min barsel officielt, og på tirsdag starter min nye tilværelse som hjemmegående. Selvom jeg i praksis har gået hjemme i over et år, så synes jeg alligevel, det er en big deal, at jeg nu på papiret også er decideret hjemmegående. Det kommer til at kunne mærkes på økonomien, men ellers kommer der ikke til at være de store forandringer. Derfor passer det mig også fint, at det falder sammen med, at Islændingen skulle tilbage, for så manifesterer det på en måde det skifte, der også sker for mig. Vi skal nu til at have en hverdag op at køre, hvor det bare er os. Vi skal til at tage de legegrupper i brug, som vi har været medlem af, siden jeg var gravid nærmest, og vi skal til at finde vores egen rutine og have vores egne agendaer for ugen.

Det er en omvæltning, at vi ikke skal være sammen nærmest 24/7 mere, og vores lille familie har virkelig trivedes i det. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver bedre, at vi skal til at være adskilt otte-ni timer om dagen, men jeg er sikker på, det også bringer noget godt med sig. Ikke desto mindre kommer vi nok til at se en kæmpe udvikling i M.J., når hun så småt bliver sluset mere og mere ud i samfundet og ud blandt andre børn og voksne end dem fra familien og venner.

Stay At Home Mom. Hjemmegående (husmor). Hjemmepasser. Fri fra hamsterhjulet. Stressfree living. Exit adskillelseskultur.

Jeg er spændt på, hvordan vores nye hverdag bliver, men jeg er sikker på, det nok skal blive godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s