Glad mor, glad baby?

Jeg møder fra tid til anden påstanden “hvis mor er glad, er baby glad”. Det er ofte i forbindelse med en mor, der søger råd i et dilemma om et eller andet, som potentielt kan være på bekostning af at imødekomme babys behov på den ene eller den anden måde. F.eks. hvis en mor gerne vil på weekendtur med en veninde og derfor spørger andre mødre, om hun kan “tillade sig” at tage på tur, selvom baby måske vil mangle sin mor. Der er mange versioner af den slags dilemmaer, og hurtigt dukker “glad mor, glad baby”-påstanden op som et slags get out of jail-freecard.

Jeg tror bare ikke helt, jeg køber den.

Det er sjældent dilemmaer, hvor barnet vil lide decideret langvarig skadende overlast, og jeg er helt med på, at en depressiv eller trist mor på sigt potentielt kan have skadelige konsekvenser for barnet, men alligevel er jeg ikke helt sikker på, jeg kan følge logikken.

For ærligt: Mor er ikke altid glad. Mor er nemlig nødt til at gå på kompromis med enormt mange ting. Mor er nødt til at behovsudsætte alt fra socialt samvær til hygiejne fra tid til anden. Mor overtænker, overføler og overreagerer. Mor kan føle sig overvældet og ensom. Men gør baby så også det? For hvis en glad mor er lig med en glad baby, er en overvældet mor så også lig med en overvældet baby?

Min pointe er, at sådan er moderskabet. Forælderskabet. Du er ikke altid glad – i hvert fald ikke så glad som du potentielt kunne være – fordi du udsætter nogle ting, du gerne vil, af hensyn til dit barn. Det er en del af pakken og en del af opgaven. Du sætter dit barns behov foran dine egne i x-antal måneder, måske år, fordi du er ved at bygge et menneske op fra bunden, og det kræver tid, hårdt arbejde og mangeartede ofre.

______________________________

Vi fik for nylig datoen for vores venners bryllup næste år. Der er et år til. Det er på Fyn, det varer hele dagen, aftenen og noget af natten, og der er mulighed for overnatning. Selv, hvis vi nøjedes med vielsen og middagen, så ville det betyde, at M.J. skal passes. Det er hun aldrig blevet, fordi det endnu ikke har været nødvendigt. Hvis vi (læs: jeg) gerne vil med til det bryllup næste år – og det vil jeg gerne – så skal hun passes. Højst sandsynligt for første gang. Hun skal passes af en anden, som skal opfylde hendes behov, læse hendes signaler og give hende tryghed. Jeg er ved at gå i panik ved tanken, men jeg ved også, at der er lang tid til, så både hun og jeg er nok nogle helt andre mennesker til den tid.

Hvis jeg har det så svært ved tanken, hvorfor bliver jeg så ikke bare hjemme hos hende?

Allerede i år er vi også inviteret til fødselsdage hos venner, der bor i Aarhus. Det er om aftenen, og mens den ene nok mest er en middag, hvor der vil være alkohol, spil og hygge, så er den anden en Halloween-fest. Begge dele er ikke noget, der er passende at hive et barn med til. Jeg vil gerne med til de to fødselsdage, men jeg synes ikke, M.J. er klar til at blive passet med overnatning allerede inden for det næste halve år. Den ene fødselsdag er allerede om tre uger, og der er hun i hvert fald slet ikke klar. Så er der jo også den detalje, at jeg stadig ammer. En del. Og det vil jeg ikke risikere at sætte på højkant, bare fordi jeg gerne vil ud blandt venner og have en hyggelig aften med min mand.

Jeg gentager lige: Jeg vil gerne med. Jeg kan på en træt aften blive helt irriteret, frustreret og bitter over, at Islændingen kan tage afsted og hygge sig uden forpligtelser og uden bekymringer om os herhjemme, mens jeg skal sidde selv med hund, kat og barn og højst sandsynligt gå i seng kl. 22, fordi der ikke er noget mere spændende at tage sig til. Det er ikke fordi, jeg ikke under ham det, det gør jeg, jeg under bare også mig selv det. Det ville gøre mig glad at være ude blandt venner og have en aften, hvor jeg gjorde noget ud af mig selv og kunne være social.

“Jamen, så tag dog afsted: Glad mor, glad baby, ved du nok”.

Nej. Min baby ville ikke være glad, hvis mor tog afsted til fødselsdag. Baby ville være ked af det, forvirret, utryg. Også selvom hun ville være hos en bedsteforælder, som hun kender. For hun kender ingen så godt, som hun kender sine forældre, og ingen kender hende så godt, som vi gør. Ingen læser hende bedre, ingen kan opfylde hendes behov bedre.

Jeg ved, at der findes mange, der får passet deres børn med og uden overnatning, fra de er meget yngre, end M.J. er nu, men jeg går stærkt ud fra, at de forældre netop har vurderet, at det var deres barn klar til.

Ellers også er de blevet overbevist om, at glad mor giver glad baby, og så har de gjort det alligevel.

Der er en tid til det hele. Lige nu er tiden til at skabe et godt, trygt og sikkert fundament for mit barn, og i det store billede drejer det sig om så ufatteligt kort tid, hvor jeg er nødt til at give afkald på fødselsdage, fester og sociale arrangementer til fordel for at gøre det bedste for mit barn. Det er jeg villig til. Det er en del af opgaven.

Glad baby, glad mor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s